Hop til hovedindholdet

Havdrup Erhvervsnetværk

Coronalæring – omsæt erfaring til værdi!


Dato og tid

Mandag d. 31. august 2020 kl. 18:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 23. august 2020 kl. 09:00

Sted

Pepes Bar, Havdrup Idræts Center, Skolevej 62, 4622 Havdrup Pepes Bar, Havdrup Idræts Center
Skolevej 62
4622 Havdrup

Coronalæring – omsæt erfaring til værdi!


Arrangementsbeskrivelse



Program er som følgende

18.00 - 18.45 Spisning
18.45 - 19.00 Pause
19.00 - 20.00 Workshop v/ Jeanette Hallundbæk
20.00 - 20.15 Kaffepause
20.15 - 21.00 Workshop fortsat, herunder debat
21.00 - Tak for i aften

Man er meget velkommen til at tilmelde sig som gæst. Det koster Kr. 175,00 pr person. Betaling skal ske via mobile pay til Berit Schau Nielsen på 26808301 samtidig med tilmelding. Tilmelding er først gældende når betaling er modtaget. 


Herunder kan du læse mere om aftenens workshop.

Corona-krisen har været en kæmpe udfordring for de fleste virksomheder, deres ledere og medarbejdere. Mange har pga. krisen måtte hjemsende eller afskedige medarbejdere. Mange har udviklet nye produkter, ændret arbejdsprocesser, styrket digitaliseringen osv. Krisen har således også været en anledning til at rydde op i gamle vaner og tænke nyt.

Nu kigger vi ind i et efterår hvor corona-krisen fortsat påvirker vores virksomheder. Mange ledere har et meget skarpt fokus på drift og økonomien, hvorfor coronatidens mange nye tiltag og ideer nemt forsvinder i glemmebogen. Samtidig er luften ved at gå ud af corona-ballonens stålfaste vilje om at "vi alle gør max for at lykkes" og dermed en risiko for konflikter og demotiverede, frustrerede medarbejder.

På denne miniworkshop samler vi op på de mange erfaringer og læringer fra corona-tiden og sætter fokus på, hvordan du kan bruge erfaringerne i udviklingen af forretningen og i forhold til fastholdelse og udvikling af medarbejderne.

Indhold:

  • Mega-trends og resultater fra research om corona-krisens indvirkning på virksomheder og medarbejdere
  • Forretningen - hvad lærte vi og hvordan skaber vi værdi af denne læring?
  • Kulturen og medarbejderne - hvad lærte vi og hvad gør for at styrke medarbejdernes trivsel og performance?
  • Mig som leder - hvad lærte jeg og hvordan bruger jeg denne læring til at blive en endnu bedre leder?
  • 3 konkrete værktøjer, du nemt kan bruge i din egen organisation
  • Udveksling af erfaringer mellem deltagerne

Oplægsholder

Jeanette Hallundbæk har de sidste 7 år drevet konsulentvirksomheden Hallundbæk Consult ApS i Greve, hvor hun støtter virksomheder med udvikling af ledere, teams, kultur og forretningen. Det kan fx være i form af strategiworkshops, teambuilding, ledercoaching eller ekstern HR-assistance.

Jeanette er antropolog, har en master i organisationspsykolog og 25 års erfaring med organisationsudvikling, forandringsprocesser og HR. Læs mere på www.HallundbaekConsult.dk 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >